På Bøgvadgaard avler vi Islandske heste. Vi har både hopper og egen godkendt Avlshingst. Den islandske hest er stærk og hårdfør og en tur i naturen på ryggen af en islænder overbeviser de fleste om at det er en helt særlig oplevelse. Vores islændere går hovedsageligt udendørs året rundt, men når føllene skal vendes fra deres mødre tager vi dem hjem i stalden for at vende dem til at blive trukket med, være bundet og få løftet ben.